Menu

NICKY BERTHELSEN FORLÆNGER I NFB

image Nicky Berthelsen tager endnu en tørn
16. december 2021 kl. 17:23
Nicky Berthelsen er også at finde i NFB i 2022

Den evigt unge, Nicky Berthelsen, har forlænget sin aftale som spillende assistent træner for første holdet, så den også gælder hele det kommende år.

Det er naturligvis en beslutning som vi i klubben er rigtig glade for. Nicky besidder så meget ærgerrighed og seriøsitet, som han deler ud af på de rigtige tidspunkter. Derudover værner han virkelig for det sociale liv udenfor kridtstregerne, hvor han altid står klar med en kæk bemærkning til stor glæde for resten af omklædningsrummet. Hovedpersonen selv er da også glad for din forlængelse og fremhæver det store udviklingspotentiale i klubben.


"Nu har jeg haft et års tid til at lære folk at kende og ikke mindst mærke stemningen og kulturen i NFB. Alt jeg har set og oplevet det sidste år, er bestemt noget jeg gerne fortsat vil være en del af. Truppen og hele klubben rykker sig hele tiden i den rigtige retning, og med de tiltag der er lavet i klubben, kommer vi til at flytte os endnu mere det kommende år. Ambitionen som ligger lige til højrebenet, er naturligvis vi spiller i Sjællandsserien efter sommerferien. Men personligt er det ligeså meget at vi forsætter med at opbygge vores gode træningsmiljø, så spillerne hele tiden føler de udvikler sig, både på og udenfor banen. Jeg syntes det er en fornøjelse at være i en fodboldklub, som gør så meget ud af at spillerne også skal hygge sig sammen når de ikke er på fodboldbanen" siger Nicky Berthelsen.

Luk