Menu

VELKOMMEN TIL NIKOLAJ NIELSEN

image Nikolaj kommer fra en stilling som 1. holds træner i Søllested IF
15. juli 2021 kl. 11:46
Nikolaj Nielsen tiltræder som 1. holds træner i NFB fra efteråret 2021
Det har længe været offentligt kendt, at den unge træner, Nikolaj Nielsen, overtager roret for klubbens bedste 1. hold fra efteråssæsonen 2021. Og med blot en uge til opstart, kan vi nu offentliggøre, at Nikolaj er landet på Nordfalster.
Vi er super glade for, at Nikolaj endelig kan tage fat på arbejdet omkring 1. holdet i Nordfalster. Ingen tvivl om, at vi her har fået os en træner der med liv og sjæl går op i fodbold og som besidder det engagement og de værdier, som vi vægter højt i NFB. 
Nikolaj Nielsen fortæller: “Jeg blev meget smigret, da jeg hørte om interessen fra Nordfalster. Nordfalster er en klub med et stort potentiale og klart et skridt opad, som træner. Det seneste 1,5 års tid har jeg fulgt mere og mere med oppe i Nordfalster, da der sker mange spændende ting omkring klubben. Der er bl.a. bygget nyt stadion og der er en masse ildsjæle, som virkelig brænder for at bringe klubben fremad. Det har jeg tydeligt fornemmet i samtalerne inden kontrakten, at der virkelig brændes for projektet og for at klubben skal arbejde mod at tage næste skridt og sikre noget kontinuitet.
Jeg er meget tiltrukket af projektet. Både på banen, men også udenfor banen. Jeg kender mange af spillerne og så løber der også mange spændende spillere rundt på både sjs og lf serie holdet, som jeg glæder mig til at arbejde med og lære bedre at kende.” Siger Nikolaj og fortsætter omkring sine forventninger til tiden i NFB:
“Mine forventninger er først og fremmest, at jeg får stablet en kanon træningskultur på benene. Fodboldtræning skal være lækkert, spændende og sjovt! Følelsen af sammenhold og glæde til verdens bedste spil. Jeg vil arbejde benhårdt på at skabe en sammenholdsfølelse på tværs af seniorholdene og også udvide den nuværende SJS trup med nogle af de bedste fra lf serie truppen. Det handler om at skabe noget stabilitet, kontinuitet og et længere projekt. Derfor har jeg også skrevet under på en aftale som løber 2½ år. Jeg elsker projekter, og jeg vil være tilstede til alle de kampe i seniorafdelingen, som er muligt. Ikke kun til 1. holdskampene, men gerne til alle kampe. Selvom jeg er ung, så føler jeg selv, at jeg har en stor viden at dele ud af og at jeg kan lære fra mig. Mine største styrker er dog klart min mandskabsbehandling og mit vindergen. De to egenskaber, føler jeg passer perfekt ind i Nordfalster. Jeg glæder mig helt vildt til samarbejdet.”
Nikolaj og resten af seniortruppen starter så småt op med forberedelserne til den kommende sæson på tirsdag d. 20. juli 2021. Herfra træner senior afdelingen hver tirsdag og torsdag kl. 18:15 - 20:15 hjemme i Nørre Vedby.
Et stort velkommen til NFB.