Menu

Udekamp for 1. holdet i Haslev

image Cheftræneren satser på point i Haslev
26. august 2021 kl. 18:09
Lørdag eftermiddag gæster vi Haslev FC

På lørdag gæster vi Haslev FC i Sjællandsserien

De to første runder har budt på blandede oplevelser med et nederlag og en sejr. Nu gælder det Haslev FC der længe har været en fast bestanddel af Sjællandsserien og det skal blive spændende at se hvor drengene står henne når kampen fløjtes i gang på Haslev stadion kl. 14:00.

Cheftræner, Nikolaj Nielsen kan berette om god stemning i truppen frem imod weekendens kamp: - Det var fantastisk endelig at sætte 3 point på kontoen efter weekendens 5-2 sejr over DMI. "Selve spillet i de to første kampe udvikler sig hele tiden. Drengene arbejder utrætteligt på træningsbanen, hvor der efterhånden er en rigtig god stemning og en stor intensitet i alt hvad vi foretager os. De sidste mange træningspas har ligget på den gode side af to timer, og vi forsøger hele tiden at dygtiggøre os og presse på med alt det vi kan for at flytte os. Der er stort fremmøde og det er en god gruppe af rutinerede, lokale og ikke mindst unge nye spillere, som udgør en super fin og ærgerrig gruppe", siger Nikolaj Nielsen og fortsætter om den kommende weekends modstander: "Haslev på udebane. En svær kamp, men også en modstander, som vi har en stor tro på at vi kan drille og gøre ondt på. Med den rigtige taktik og tilgang, så er jeg overbevist om, at drengene nok skal hente point med retur til NFB. Vi glæder os til kampen og på at se udbyttet af endnu en god træningsuge" slutter cheftræneren.

Af øvrige kampe spiller 3. holdet hjemme på KL Køleteknik arena allerede imorgen fredag kl. 18.30 og LF Serien spiller ude i Stubbekøbing tirsdag kl. 18.30. Samme dag spiller 3. holdet endnu en kamp hjemme kl. 18.15 imod Horbelev IF.

Luk