Status for 2025

En lang forårssæson er ovre, og en kort, men tiltrængt sommerpause er over os.
Det er derfor tid til at reflekteret over den nu forgange forårssæson, og samtidig se henimod efteråret.
Den forgangne sæson har desværre på flere måder været hård og udfordrende, og vi må konstatere, at vi er blevet færre spillere i NFB, til dels har langttidsskader været et problem, men medlemmer har meldt deres afgang.
Dette fik den kedelige konsekvens, at vi forud for forårssæsonen har måtte gå fra 3 og ned til 2 seniorhold.
En svær og trist, men nødvendig beslutning.
Målsætningen for foråret var klar. vi skulle ud, og sikre os overlevelse i både sjællandsserien og LF Serien. Hvor førsteholdet sikrede sig overlevelse et par kampe før sæsonen sluttede, så måtte 2. holdet helt hen til det sidste, i en ren overlevelseskamp i mod Rødby Boldklub. Drengene holdte heldigvis hovedet koldt, og klarede skærene med en flot sejr.
I den kommende sæson sker der en del på trænerfronten. Vi har sagt farvel til Anders Sørensen som træner, og Morten Bro som assistenttræner for 1. holdet. Samtidig har vi sagt tak for kampen til Mark Krouel som træner for 2. holdet. En stor tak skal lyde til dem alle tre, for det store og stærke arbejde og den tid, de har lagt i begge hold.
Som erstatninger, så skal vi sige et stort velkommen til Rasmus Christensen som er ny træner for førsteholdet. Rasmus har en fortid i bl.a. LUIF, Ørslev og NFC. Som assistenttræner ved sin side har vi tilknyttet Lasse Rasmussen, som kommer med erfaring fra NFC. Som træner for 2. holdet tiltræder Mads Tiller Hansen. Assistenttræner vil fortsat være Jonas Frost.
Vi ser frem imod en ny sæson, hvor der sker en markant ændring af en ellers velkendt turneringsstruktur. Istedet for at spille helårs sæsoner, så spilles der nu fra halvår til halvår. Det vil sige, at der allerede kan ske op- og nedryning af hold til den kommende vinterpause. Det bliver en udfordrende, men også en spændende sæson med stærke modstandere i både Sjællands- og Lolland Falster serien.
1. holdet begynder sine forberedelser til den kommede sæson torsdag d. 17. juli 2025, og 2. holdet har opstart d. 22. juli 2025. Sæsonens første kampe afvikles fredag d. 15. august 2025.
Det sidste vi vil berette er, at vi for 2. år i træk har kunne afvikle LF mesterskaberne i straffespark med stor succes og flot deltagelse. Det blev en rigtig god og hyggelig aften i Nørre Vedby. Tak for al interesse og deltagelse ved stævnet.