Menu

POINTDELING I ÅRETS 1. HJEMMEKAMP

image Solen skinnede over KL Køleteknik Arena
07. april 2023 kl. 10:52
Remis imod rækkens førerhold

Skærtorsdag kunne vi endelig komme på græs hjemme på KL Køleteknik Arena. 

Dagens modstander var sjællandsseriens førerhold fra Roskilde Boldklub. Roskilde har vundet deres seneste 8 kampe, mens vi ikke har tabt vores seneste 8 kampe, samt vundet vores seneste 6 hjemmekampe, så to hold med masser af selvtillid. Der var også tale om en rigtig god kamp, hvor der blev gået til stålet.
Efter 20 minutters spil kunne Roskilde sig foran på et godt langskud på kanten af feltet. Allerede 10 minutter kunne vi bringe balance i regnskabet ved straffespark begået mod Kristoffer Edvardsen. Straffet blev sikkert sparket ind af Mads Delord. 
Grundet skader måtte vi skifte meget, men alle bør stærkt ind på opgaven, hvilket viser god styrke i truppen.
2. halvleg bød på en del boldbesiddelse til Roskilde og et spark på overlæggeren, men i de døende minutter fik vi også en gylden mulighed til at trække os sejrrigt ud af opgøret. Desværre var der ikke nok kraft isparket og kampen endte derfor uafgjort.
Mange tak for den flotte opbakning på lægterne.
Næste kamp spilles hjemme i Nørre Vedby lørdag d. 15. april 2023 kl. 13.30 imod Slagelse.
Husk også kampen på lørdag ude imod Maribo Boldklub når vores 2. hold i LF Serien tager hul på deres sæson. Kampstart kl. 13.30
Rigtig god påske. ⚪️🔵⚪️🔵
Luk